Ib Schønberg spiller rollen som radiotelegrafisten, Hjalmar Olsen, der bor i Nyboder. Han klarer alle skærene for Nyboder-vennerne, når de er i vanskeligheder - til lands eller til vands, lige fra søsterens hjertekvaler med den mindre reelle rigmandssøn, fyrbøder-datterens problemer med en pågående mand, til et mytteri der bryder ud på et udenlandsk skib. Hjalmar er en handlingens mand, der altid handler hurtigt - og festligt - godt støttet af galleriet af gæve gutter og søfolk.