Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Martin Miehe-Renard

Martin Miehe-Renard

Biografi

Martin Stefan Miehe-Renard, skuespiller, forfatter, producent, instruktør, komponist og tidl. teaterleder, er søn af skuespilleren Louis Miehe-Renard og danserinden Elinor Hadden (29-09-1931 - 17-01-2017). Han blev optaget på Statens Teaterskole i midten af 1970erne, men forlod skolen efter et halvt år for i stedet at komme på Klaus Paghs private teaterskole. Han optrådte på de københavnske teatre, på turné og var et par sæsoner i Aalborg. På film slog han igennem i 1975 i Familien Gyldenkål som familiens søn Brian, og har siden spillet, instrueret og skrevet en masse teaterforestillinger og familiemusicals og har stået i spidsen for revyer i Rønne, Mogenstrup, Hjørring og i Kolding. Martin Miehe-Renard var 1997-98 direktør for Amagerscenen og blev siden 1995-2000 dramachef på Nordisk Film og kunstnerisk leder i det privatbaserede Tappehallerne. Fra 2000-2003 var han kreativ direktør i Deadline Games. I efteråret 2006 er han manden bag en af sæsonens store musikforestillinger i et nyt kæmpeteater multikulturhuset Docken i yderkanten af Københavns Kalkbrænderihavn. Martin Miehe-Renard er medejer af tv-produktionsselskabet Adapto og medstifter af Make Do Media. Han er manden bag mange af TV2s julekalendere "Pyrus i Alletiders Eventyr", "Alletiders nisse" og "Alletiders jul", ligesom han stod bag "Jul på Kronborg", der blev sendt på DR. Allerede som 16-årig udgav han sin første plade "Martin". I sin fritid er han forsanger i hygge-rockbandet Hackensack. Desuden er han politisk aktiv - siden april 2007 har han været formand for Det Radikale Venstre i Gentofte-Hellerup. I 1985 modtog han Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst. Martin Miehe-Renard blev den 5. juni 1993 gift med skuespillerinde og caster Karin Jagd.

  • Kendt for: Directing
  • Fødselsdag: 1956-08-10
  • Fødested: Frederiksberg, Copenhagen, Denmark
  • Også kendt som: