Filmen 'Alarm i Østersøen' (også kendt som 'Sorte Shara') bygger på en virkelig begivenhed fra den skæbnesvangre 29. august 1943, da tyskerne afvæbnede den danske hær og flåde. Minefartøjet MS 1 spiller hovedrollen i filmen om skibet, der ikke ville overgive sig. Chefen, kaptajn U.H. Gad, camouflerede båden som bugserbåd under navnet "Sorte Shara". Med Sverige som mål stod båden til søs og oplevede timer fulde af spænding, når den nærmede sig de tyske observationsposter.