Med sit blændende og nærmest naive smil, følger vi Ed Wood, som forsøger at blive en anerkendt instruktør. Hans overtalelses evner fejler bestemt ikke noget, da det lykkes ham at skaffe kapital til alle sine film. Problemet er bare, at Ed Wood ikke er det mindste perfektionist, og selv en væltende gravsten på en kirkegård i en central scene, bliver ikke taget så nøje. Omgivet af underholdningsbranchens skøreste udskud tager Ed kunsten at skabe dårlige film til et helt nyt lavpunk.