Velkommen til en festlig aften i Operaen. Cecilie Frøkjær, Cecilie Beck og Mikkel Beha Erichsen inviterer indenfor til en festlig og rørende aften i Operaen. Mød Viktor Axelsen, Nadia Nadim, Lars Løkke Rasmussen, Claes Bang, Anders Matthesen og en fodboldfan, der får sig noget af en overraskelse. Der er masser af musik fra øverste hylde - bl.a. Mads Langer, Hugo Helmig, Marcus & Martinus og Scarlet Pleasure. Vi ser tilbage på årets største begivenheder men også frem, ikke mindst mod sommerens fodbold-VM og præsenterer en spritny slagsang fremført af en kendis, der viser helt nye sider af sit talent. I salen sidder et veloplagt publikum med masser af kendisser fra TV 2-familiens programmer.